Artiklen er lavet i samarbejde med siderne, der linkes til.

El-løbehjulet er blevet et transportmiddel, som mange danskere allerede har taget i brug, og det er med god grund. Her er det nemlig muligt at køre på et eldrevet løbehjul, der tager dig hurtigt gennem byerne på samme vis, som det sker på en cykel. Forskellen er dog bare, at du slipper for at svede op ad bakkerne, og i stedet kan nyde den gode udsigt.

Men hvordan finder du frem til det bedste el-løbehjul blandt de muligheder, du finder på markedet? Det giver vi dig svaret på lige her. Vi guider dig til at gøre det bedste køb, så du kan komme ud at besøge dine yndlingssteder på en nem måde.

Find det bedste el-løbehjul

Der findes forskellige måder, hvorpå du kan finde det bedste el-løbehjul på markedet. Her kan det være en god idé at læse forskellige tests af løbehjul for at vurdere, hvilken model du skal vælge. Her vil brugervenlighed, pris og kvalitet ofte være nogle af de faktorer, der bliver vægtet højt i de forskellige testresultater.

Du kan ligeledes gøre brug af brugernes anmeldelser, som du ofte kan finde på forhandlerens hjemmeside. Dette er en god indikator for, hvordan andre har oplevet det respektive el-løbehjul ud fra blandt andet kvalitet og levetid på en enkelt opladning. Dette giver dig mulighed for at finde et el-løbehjul, som passer til netop dine behov.

Kend til reglerne, før du køber et el-løbehjul

I jagten på det bedste el-løbehjul er det for dig særdeles vigtigt, at du har sat dig ind i lovgivningen for disse løbehjul. For selvom du kan køre på cykelstien, er det ikke ufarligt for dig at bevæge dig rundt i trafikken. Tværtimod skal du være særligt opmærksom på blandt andet cyklister og biler.

Først og fremmest skal du følge alle færdselsregler, der også gør sig gældende for cyklisterne. Det vil sige, at du skal holde dig på cykelstien og følge alle signalerne. Du må ligeledes ikke køre på fortovet, stier eller over et fodgængerfelt. Der må også kun være én person på løbehjulet, og din promille må ikke overstige 0,5.

Når det kommer til fartgrænser, må du ikke køre mere end 20 km/t, og derfor er løbehjul, der kan køre over denne hastighed, ikke tilladt i trafikken. Det skal være udstyret med enten en hvid eller gul lygte foran samt en rød baglygte. Og så skal dit løbehjul være CE-godkendt og højest veje 25 kg. Målene må maksimalt være to meter i længden og 70 cm i bredden.

Better safe than sorry

Det kommer formentlig ikke som en overraskelse, at det gælder om at passe godt på dig selv og andre i trafikken. Derfor anbefales det altid, at du anvender en cykelhjelm, når du kører på dit el-løbehjul. Dette er særligt begrundet med, at løbehjulet er et forholdsvist nyt fænomen herhjemme, og derfor er hverken cyklister eller bilister opmærksomme på, at du kan komme susende på cykelstien. Du bør ligeledes være forsigtigt i starten, hvor du skal navigere rundt i trafikken samtidig med, at du skal følge reglerne for skiltning og markeringer i trafikken på lige fod med cyklisterne.