Det er ikke sjovt at have et misbrug. Tværtimod æder det dit liv op og efterlader dig med skyld, skam og en tomhed. Derfor er der også al grund i verden til at tage i misbrugsbehandling, hvis du gerne vil have dit liv tilbage.
Uanset om du er blevet afhængig af alkohol, medicin, hash, kokain eller måske en blanding, er der hjælp at hente. Faktisk behøves du ikke engang sætte dit liv på pause. Du kan nemlig komme i ambulant behandling, så du stadig kan bo derhjemme hos din familie og passe dit job. Læs mere om, hvordan det kan lade sig gøre i det følgende.
Ambulant misbrugsbehandling
Med en ambulant misbrugsbehandling behøves du ikke sætte dit liv på pause, når du gerne vil blive dit misbrug kvit. I stedet kan du følge et behandlingsforløb, der ligger uden for din arbejdstid. Behandlingsforløbet er stadig både gennemtestet og evidensbaseret. Derfor kan du være sikker på, at du kun bliver mødt af metoder og tilgange, der virker.
Med en ambulant behandling bliver du stadig boende hjemme i din egen bolig. Derfor skal du heller ikke undvære din familie eller tage orlov fra dit job. Faktisk er behandlingen også anonym. Derfor bestemmer du helt selv, hvem der skal vide, at du bliver behandlet.
Selve behandlingen
Når du kommer i misbrugsbehandling, vil selve behandlingen bestå af følgende trin:
- Forsamtale
- Primær misbrugsbehandling
- Familie- og pårørendebehandling
- Efterbehandling
Forskningen viser, at den nærmeste familie ofte er den overvejende årsag til, at du som misbruger søger hjælp. Derfor er det også vigtigt, at de bliver inddraget i behandlingen. Både så de kan støtte dig, men også så de kan få bearbejdet deres egne følelser. Det giver i øvrigt også dig den bedste behandlingsprognose.
Den primære misbrugsbehandling
Den primære misbrugsbehandling løber over seks til syv uger. Her vil følgende elementer være en fast del af din behandling:
- Undervisning
- Foredrag
- Gruppeterapi
- Kognitiv terapi og coaching
- Personlige og individuelle samtaler
Andre behandlingsformer
Under din misbrugsbehandling har du også mulighed for at modtage andre behandlinger. Blandt andet kan du få en såkaldt NADA behandling.
Det er en akupunkturbehandling, der har til hensigt at både afbalancere og styrke din krop ved hjælp af dens belønningssystem. Behandlingsmetoden har vist sig at være en af de mest effektive metoder til alle slags misbrug. Derudover afhjælper den også en række psykiske lidelser såsom depression, angst og stress, som en del misbrugere også slås med.
Familiebehandling
Som nævnt vil din familie og dine pårørende også blive inddraget i din behandling. Her vil I alle få en eller flere samtaler sammen med en professionel. Det skyldes, at det er vigtigt, at de også får bearbejdet deres følelser. Ofte har livet ikke været nemt med en misbruger i familien. Derfor er det også vigtigt, at I alle får slået en streg i sandet, så I er klar til at komme videre efter behandlingen.